Jyllands-Postens 10. musikrejse til New York 1. - 10. april 2011
Hør dem på Metropolitan Operaen:
Nye operaoplevelser venter. Jyllands-Postens 10. musikrejse til New York fra fredag 1. april 2011 med hjemkomst i Kastrup søndag 10. april om morgenen byder på et helt usædvanligt spændende og delvist anderledes operaprogram på Metropolitan Operaen, verdens førende og en oplevelse i sig selv. Turen er tilrettelagt af Jyllands-Postens musikredaktør John Christiansen og som sædvanligt i samarbejde med Kjeld Jul Madsen og Mangaard Travel Group. John Christiansen deltager.
En hovedattraktion er bel canto opera (”den smukke sang”). På de to foregående ture hørte vi til ovenud begejstring Donizettis Regimentets datter og Bellinis La sonnambula, Søvngængersken. Juan Diego Flórez var i begge tilfælde den fejrede bel canto tenor. Billetterne blev revet væk af sponsorer og abonnenter, inden det normale billetsalg åbnede. Det vil ske igen, når Florez denne gang synger i Rossinis Le Comte Ory sammen med de to divaer, koloratursopranen Diana Damrau og den sceneskønne Joyce DiDonato. Også Det Kongelige Teaters Susanne Resmark har en god rolle i sin debut på The Met. Man vil måske genkende noget af musikken, som Rossini genbrugte fra Rejsen til Reims, men han tilkomponerede den længste og bedste del med den smukkeste kærlighedsduet, som han nogensinde skrev. Vi skal også høre Renée Fleming i et af de partier, som hun elsker højest, grevinden i Richard Strauss sidste opera Capriccio, hvor grevinden skal vælge mellem en digter og en komponist, mellem ordet og musikken. Aldrig skrev Strauss mere poetisk smuk musik. Renée Fleming har selv anbefalet barytonen Morten Frank Larsen til rollen som greven. Han er fra Ikast, men er nu fast ansat i Wien. Vi får lejlighed til at møde Morten Frank Larsen, som vil fortælle og tale med deltagerne, hvordan det er at debutere og synge på den store scene på Metropolitan Operaen. Den mest populære opera, som indgår fast, bliver Puccinis mesterlige Tosca i Luc Bondys nye meget roste opsætning. Titelpartiet synges af den dramatiske russiske sopran Violeta Urmana, Cavaradossi af Salvatore Licitra, som blev Met-publikummets yndling, da han sprang ind for Pavarotti i Tosca og brillerede. Skurken Scarpia synges af James Morris. Vi har allerede fået og delvist betalt billetter til disse tre meget populære forestillinger. Det er nødvendigt så tidligt, fordi de hurtigt kan blive udsolgt, når det officielle billetsalget åbner til august. Der er endvidere mulighed for at købe billet til Wagners Rhinguldet med b.a. Bryn Terfel som Wotan i selveste Robert Lepages nyopsætning. Det er optakten til The Mets nye Ringen. Alban Bergs Wozzeck kan også anbefales. Rejsen foregår med SAS. Vi har denne gang valgt at bo på det ombyggede firestjernede Hotel Empire, som ligger lige ved Lincoln Center kun 100 meter fra The Metropolitan Opera og Avery Fischer Hall, hvor New Yorks filharmoniske Orkester har hjemme. Med undergrundsbanen kommer man hurtigt længere ned på Manhattan. Der er 15-20 minutters gang til Carnegie Hall og MoMA. På kun fem minutter er man ovre i Central Park, som forhåbentlig viser sig fra sin forårsside. Hotellet har en dejlig lobby med bar og restaurant. Ønsker man at forlænge (eller forkorte) opholdet i New York eller USA, kan man forhøre sig hos Mangaard Travel Group om muligheder og priser derfor. På gensyn i New York,
Fredag den 1. april 2011 Kl.10.20 sidste check in i Kastrup Lufthavn. Vi mødes i lufthavnen (nærmere oplysning om stedet senere) til orienteringsmøde ved Kjeld Jul Madsen, Mangaard Travel Group A/S, Århus. Samtidig bydes på en lille forfriskning. Lørdag den 2. april 2011 Kl. 13.00 Mulighed for Wagners Rhinguldet på The Met. Søndag den 3. april 2011 Kl. 9.00 Busrundtur om formiddagen til den nordlige del af Manhattan med Harlem. Middag sejltur blandt andet ned til Frihedsgudinden med lunch ombord. Busrundturen fortsætter. Turen slutter omkring kl. 17. Mandag den 4. april 2011 Kl.11.30 Operagennemgang af Capriccio og Le Comte Ory med efterfølgende frokost på restaurant P.J.Clarkes på Broadway godt 100 meter skråt over for hotellet. Indgår i turprisen, dog uden drikkevarer. Kl. 20.00 Tosca på The Met. Indgår i turprisen. Tirsdag den 5. april 2011 Eftermiddag møde ved indgangen til The Met til rundvisning på operaen. Varighed ca. 7 kvarter. Ingen mulighed for toiletbesøg undervejs. Indgår i turprisen. Onsdag den 6. april 2011 Eftermiddag (onsdage) som aften mulighed for musicals. Kl. 20.00 Mulighed for Alban Bergs Wozzeck på The Met. Torsdag den 7. april 2011 Kl. 10.00 start på bustur uden for Manhattan. Indgår i turpris, dog ikke med lunch. Nærmere senere. Kl. 20.00 Richard Strauss’ Capriccio. Fredag den 8. april 2011 Kl. 13.00 Frokost med Morten Frank Larsen. Nærmere oplyses senere. Indgår i turprisen, dog uden drikkevarer. Om aftenen mulighed for teater og musicals. Lørdag den 9. april 2011 Kl. 14.00 Busafgang med bagagen fra hotellet. Bagagen afhentes på værelserne inden middag. Kontroller selv, at den er kommet ned til bussen. Kl. 17.40 Afrejse fra Newark med SAS, SK 910. Søndag den 10. april 2011 Kl. 7.25 Ankomst Københavns Lufthavn.
Koncert i Carnegie Hall. På tilmeldingsblanketten til turen er nævnt en koncert i Carnegie Hall onsdag aften. Den er med Orchestre of St.Luke’s og ledes af den ungarske mesterdirigent Iván Fischer. Nikolaj Znaider er solist i Tjaikovskijs violinkoncert. Desuden opføres Prokofiefs første symfoni, ”Den klassiske”, og Dvoraks syvende symfoni i d-mol, som efter nogles mening er hans fineste. De dyreste billetter koster omkring 500 kr., hvis de kan fås, når abonnenterne er færdige med at købe. Vi bestiller de bedste, som vi kan få. Samme aften spilles Wozzeck på The Met. New York City Opera ligger kun 50 meter fra hotellet. Man kan på ankomstdagen fra kl. 20.00 til 22.20 se Donizettis Kærlighedsdrikken og alligevel nå sin nattesøvn. Men måske begynder den allerede i operaen. Erfaringen fra tidligere ture er, at nogle kan klare det, andre ikke. Morgenmad er som sædvane i New York/USA ikke inkluderet i overnatningsprisen. Det er ret almindeligt at indtage den i en kaffeforretning eller på en fast-food restaurant i nærheden. Den nærmeste mulighed ved Empire Hotel er lige til højre for hoteludgangen på hjørnet af Broadway.
Rejsens pris: A: I delt dobbeltværelse kr. 21.315 B: Inklusiv dinner på Metropolitan Operaen kr. 22.075
Prisen inkluderer:
Tillæg: Eneværelse, standard kr. 6.300 Anfør hvis vi skal søge at finde en deltager at dele værelse med. Det bliver i givet fald i et værelse med to senge. Afbestillingsforsikring kr. 850
Vi bor på: The Empire Hotel, 44 West 63rd Street, New York, N.Y. 10023, Tlf. +1 212 265 7400, www.empirehotelnyc.com 4-stjernet nyrestaureret hotel kun et stenkast fra Lincoln Center med Metropolitan Operaen og Avery Fischer Hall. Bar, pool, restaurant etc. 200 meter til Central Park. Undergrundsbane direkte til Columbus Square, Times Square, Madison med Macy’s, etc. Vore dobbetværelser er de lidt større superiorværelser med ”Kingbed” eller to senge for et til 2 personer. På kortet er hotellet beliggende ved ”d” et i Broadway og neden for 72nd Street.
Teknisk arrangør og yderligere oplysninger: Mangaard Travel Group A/S, Valhal Vej 1, 8230 Åbyhøj, Tlf. 86 75 48 40
Print tilmeldingsformular her...
Se printvenlig PDF udgave af programmet her...
Værd at vide: Drikkepenge: Der bør betales 18-20 procent i drikkepenge på restauranter og 15 procent i taxaer. Der betales normalt også drikkepenge for drinks etc., f.eks. i baren på the Met. Elektricitet: I New York og i resten af USA er der 110-115 volt vekselstrøm og stik med flade og meget brede ben. Det er derfor nødvendigt med en adapter/converter. Kan købes hos Deres el-forhandler. Pas og visum: Der kræves ikke visum for danske statsborgere, hvis opholdet i USA ikke overskrider 89 dage; men maskinlæsbar pas med en gyldighed på mindst 6 mdr. fra afrejsen fra USA. Penge: US-dollars, men alle de kendte kreditkort som Visa, MasterCard, Eurocard, Diners Club og American Express er anerkendte betalingskort i USA af al standard services i hotel, restauranter og butikker. Påklædning: Man er meget varieret klædt til koncerter og operaer. Smoking og lange kjoler ses så at sige aldrig i the Met. Amerikanere tager overtøj og håndbagage med ind, men der findes garderobe ned ad trappen i venstre side. Rejseforsikring: Sygesikringens dækning er begrænset til ferierejser inden for Europa. Husk derfor rejseforsikring! Vi kan tilbyde Chartis Rejseforsikring, som for en 10 dages rejse koster kr. 610,- pr. person. Generelle Bestemmelser: Ved tilmeldingen indbetales et depositum pr. person på kr. 7.500,- plus beløbet for afbestillingsforsikringen såfremt denne ønskes. Afbestilling: Ved afbestilling refunderes det indbetalte beløb kun, hvis det lykkes at sælge rejsen til anden side. Evt. bestilte ekstra billetter refunderes ikke, medmindre det lykkes os at sælge dem til anden side. Prisændringer: Arrangøren har ret til, under særlige omstændigheder, at forhøje den aftalte pris. Det er en betingelse herfor, at det beror på forhøjelse eller nye skatter og (olie)afgifter, ændrede valutakurser eller andre omstændigheder, arrangøren ingen mulighed har for på forhånd at afværge. Den beregnede betalingskurs på dollar er 5,80. Den endelige pris vil følge kursen for vore betalinger, og en eventuel stigning berettiger ikke til aflysning. Et fald i prisen er også en mulighed. I skrivende stund er kursen ekstraordinær høj, men da den er betinget af euroens krise, kan den også let falde. Ændringer – aflysninger: Der tages forbehold for evt. ændringer i programmet. Den tekniske arrangør forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer forårsaget af manglende tilslutning eller andre årsager. Hvis kunden herefter ikke ønsker at deltage i rejsen, vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt, mens yderligere krav ikke kan gøres gældende. Øvrige betingelser: Rejsen er i øvrigt omfattet af lov om pakkerejser nr. 472 af 30. Juni 1993. |
|


















