Nyheder fra Mangaard Travel

 

Rejsebranchens Oscar
uddeles en gang om året efter en omfattende spørgeunder- søgelse  blandt kunder og ansatte i rejsebranchen. Årets uddeling den 19. november viser, at vi er blandt de bedste, da vi modtog en flot 2. plads indenfor kategorien ”Bedste forretningsrejsebureau i Danmark”.
Vi arbejder til stadighed på at udvikle og lave de bedste løsninger indenfor ”rejse management”  og der skal lyde en stor tak til vore engagerede og dygtige medarbejdere, samt til den brede skare af kunder der flittigt bruger os til planlægningen af deres rejser.
Hans Mangaard
CEO

 

Berlin og Dresden - Operatur for feinschmeckere

4. - 10. oktober 2010

Rejsen arrangeres i samarbejde med musikredaktør John Christiansen og byder på uforglemmelige musikoplevelser:

  • Pianisten Barenboim og tenoren Kaufmann med Die schöne Müllerin
  • Angela Gheorghiu og Jonas Kaufmann i Cileas Adriana Lecouvreur
  • Opdag Eugen d'Alberts senromantiske operadrama Tiefland
  • Richard Strauss' Daphne på Semper Operaen
  • Russisk mesterpianist i Dresdens Frauenkirche

Daniel_Barenboim

I marts i år havde vi 74 klassiske musikelskere med på to busture til operaer og koncerter i Berlin og Dresden. Det var ikke planen, at vi ville gentage succesen så hurtigt igen, men vi fik muligheden for på forhånd at sikre os billetter til en række højdepunkter i Berlin og Dresden i en tidlig oktober-uge, da vejret sædvanligvis endnu er dejligt. Med verdenskunstnere på stribe bliver det indrømmet ikke en billig tur, men musikalsk tegner den til at blive noget helt enestående og uforglemmeligt.

Pianisten Daniel Barenboim og tidens mest eftertragtede tenor, Jonas Kaufmann, finder sammen om Schuberts dejlige sangcyklus "Die schöne Müllerin". Denne første koncert i det nyrestaurerede, intime Schiller Theater i Berlin, hvor Staatsoper Unter den Linden flytter over under ombygningen af Statsoperaen i Østberlin, blev udsolgt på få timer. Det bliver en speciel oplevelse at være med til denne historiske begivenhed. 

Det bliver ikke den eneste gang, vi skal opleve Jonas Kaufmann, som nu til sommer synger Lohengrin i nyopsætningen i Bayreuth. I Berlin synger han Maurizio, som eftertragtes af to spændende kvinder. Angela Gheorghiu synger den store skuespiller-legende Adriana Lecouvreur fra Comédie Francaise i Paris i et delvist autentisk kærlighedsdrama fra 1739. Det har været Gheorghius drøm at synge netop dette meget krævende parti i Francesco Cileas "Adriana Lecouvreur" fra 1902. Anna Smirnova synger hendes rivalinde, hertuginden af Bouillon, som sender den store diva forgiftede blomster. En af de bedste dirigenter i det italienske fag, Marco Armiliato, dirigerer. Det bliver en stemmefest i en dramatisk koncertopførelse, som Deutsche Oper kun har mulighed for at give to gange.

Aftenen efter bliver det en traditionel operaopførelse af et utraditionelt værk, Eugen d'Alberts "Tiefland" (Lavlandet), som blev komponeret i 1903. To værker fra samme tid sammenstilles altså her. Stærke sangere som Egils Silins og Petra Maria Schnitzer synger hovedpartierne i denne veristiske opera, som sættes i scene af Roland Schwab og dirigeres af Yves Abel. Det er en opera med gribende melodier og dramatiske effekter i en flot instrumentation. Der er danserytmer og anelser af katalanske folkemusiktoner, som indgår i det musikalske drama. Det er lykkedes d'Albert på fantastisk vis i sin musik at beskrive modsætningen mellem den høje, rene bjergluft og den mere lumre karakter i lavlandet.

Det kiksede på grund af et forsinket prøvearbejde med en sightseeing tur på Semper Oper i den sidste af forårets ture i Dresden. Det gøres der bod på nu med en stor og sjælden operaaften i den vidunderlige opera. Richard Strauss havde et nært forhold til Semper Oper, og vi skal se og høre en nyopsætning af "Daphne", som blev uropført her i oktober 1938. Det skal indskydes, at den første tyske opera var en anden version af myten om Daphne komponeret af Heinrich Schütz i 1627. Strauss' opera er legenden om den kyske hyrdinde Daphne og guden Apollo, som stiger ned på jorden og forelsker sig i den smukke hyrdinde. Apollo dræber sin rival, og Daphne får sit ønske opfyldt at blive forvandlet til et laurbærtræ, så hun altid kan grønnes og leve: "Mennesker... Venner... tag mig som et tegn på udødelig kærlighed", synger hun, da den mystiske og mytiske forvandling til et træ er fuldbyrdet. Det sker til et af Richard Strauss' smukkeste melodiske indfald. Det er naturen sat i musik. Daphne synges af den dejlige svenske sopran Camilla Nylund og Apollo af den amerikanske tenor Robert Dean Smith. Vi skal høre Omer Meir Welber i spidsen for Dresdens vidunderlige Strauss-orkester. Torsten Fischer har sat i scene med premiere kun en uge før vor opførelse.

Den sidste aften i Dresden kan vi nyde en stor koncert i den genopbyggede Frauenkirche, som kun ligger et par hundrede meter fra vores luksushotel Hilton. Festspilorkestret fra Gstaad spiller under ledelse af Maxim Vengerov, den russiske violinist, som nu har helliget sig dirigentkarrieren.  Den 26-årige russiske mesterpianist Nikolai Tokarev er i det store smukke kirkerum solist i Tjaikovskijs populære klaverkoncert i b-mol, og Vengerov dirigerer Musorgskijs "Udstillingsbilleder" i Ravels instrumentation. 

Det bliver en operauge med tre både spændende og pragtfulde operaer, som vi ikke kender i Danmark, om man så kan begribe det eller ej. Jyllands-Postens musikredaktør John Christiansen deltager på turen og vil gøre sit bedste for at introducere værkerne, som han alle selv er så begejstret for.    

Gode pladser

Som man kan se herunder, er langt de fleste billetter i parkettet og langt fremme. Til operaerne i Deutsche Oper har vi til Adriana Lecouvreur plads i parkettet på række 2, 3, 4, 5, 6 og 7 samt 3 pladser i loge A på række 1. Til Tiefland har vi billetter i parkettet på række 2, 3, 4 og 6. Til koncerten i Schillerteatret med Barenboim og Kaufmann har vi billetter i to priskategorier: den første (og dyreste) priskategori er i parkettet på række 5 og 6, og den anden priskategori er på 1. balkon på række 4. I Semperoper til operaen Daphne har vi plads i parkettet på række 4 samt til venstre på række 7. Til koncerten i Frauenkirche er det lykkedes os at få billetter i bedste priskategori. Billetterne til alle 5 storslåede musikaftener indgår i programprisen. 

Brandenburger_Tor_Berlin 

Turens program: 

Mandag 4. oktober: Århus – Berlin

Kl. 9.00 afgang fra Musikhuset Århus. Deltagere tages op ved Skanderborg Banegård kl. 9.30, Horsens ved Q8 ved Lund, afkørsel 56, kl. 10.00 og Kolding Rutebilstation ved banegården kl. 10.45 (opsamling af deltagere, der kommer med tog fra Sjælland og Fyn)og i Padborg ved OK Benzin 11.45. Forventet ankomst Berlin ca. 18.30.

Indkvartering på det dejlige 4-stjernede Steigenberger Hotel, som vi har rigtig gode erfaringer med. Hotellet ligger på Los Angeles Platz lige ved Gedächtniskirche og tæt på Kurfürstendamm og Zoo. Opholdet inkluderer morgenmad. Efter ankomst på hotellet er der velkomstmiddag på Steigenberger Hotel.

Steigenberger Hotel Berlin
Los Angeles Platz 1
10789 Berlin
Tlf. +49 3021270
www.berlin.steigenberger.de

Tirsdag 5. oktober: Berlin

Dagen er til fri disposition. Afgang fra hotellet kl. 18.30, hvor vi kører til Deutsche Oper. Her skal vi opleve operakoncerten Adriana Lecouvreur. Koncerten starter kl. 19.30.

Onsdag 6. oktober: Berlin

Vi tager på en rundtur til Berlins seværdigheder. Vi får selskab af en dygtig dansktalende lokalguide, der vil vise os Berlin fra en ny vinkel!
Kl. 18.30 kører bussen igen til Deutsche Oper til forestillingen Tiefland, der starter kl. 19.30.

Torsdag 7. oktober: Berlin

Dagen er til fri disposition. Afgang med bus fra hotellet kl. 19.00 til Schillertheater til koncert med Daniel Barenboim og Jonas Kaufman.

Fredag 8. oktober: Berlin – Dresden

Kl. 10.00 forlader vi hotellet i Berlin og kører til den smukke barokby Dresden, der ligger ca. 200 km fra Berlin. Efter ankomst indkvarteres vi på:

HILTON Hotel Dresden
An der Frauenkirche 5
01067 Dresden
Tlf. +49 (0) 351 86 42 887

Resten af dagen er til fri disposition. Vi følges fra hotellet kl. 19.00 til Semperoper, hvor operaen Daphne starter kl. 20.00.

Hiltons operamenu: Hilton hotel Dresden tilbyder en operamenu på 4 retter. De 2 første retter serveres inden operaen, og de 2 sidste retter serveres efter operaen. Denne operamenu koster kr. 250 ekskl. drikkevarer og skal forudbestilles.

Lørdag 9. oktober: Dresden

I Dresden ligger de mest spændende bygninger på et relativt lille område i den gamle bydel. På modsatte flodbred ligger der dog også en række meget betagende og charmerede bygninger. Besøg f.eks. Phunds Molkerei, der med en fantastisk fliseudsmykning fra Jugendtiden er en af de mest gennemført smukke og overvældende butiksindretninger, man kan tænke sig. For interesserede tilbyder vi at skaffe billet til ”Historisches Grünes Gewölbe”, de skønne kunstskatte, hvor der er meget begrænset adgang. Pris pr. billet er kr. 90.
Om aftenen går vi sammen fra hotellet kl. 19.30 til Frauenkirche, hvor vi skal nyde koncerten med mesterpianisten Nikolai Tokarev.

Søndag 10. oktober: Dresden – Århus

Kl. 8.00 afgår bussen til Danmark. Deltagere fra Fyn og Sjælland kan påregne at nå tog mod Odense og København fra Kolding fra kl. 19.30. Vi påregner at være i Horsens ved Q8 ved afkørsel 56 ca. kl. 20.00, ved Skanderborg Banegård ca. kl. 20.30 og Musikhuset i Århus ca. kl. 21.00.

 

Pris pr. person kr.12.750

 

Prisen inkluderer:

  • Transport i luksusbus fra Århus til Berlin t/r med opsamling
  • 4 nætter i dobbeltværelse på Steigenberger Hotel inkl. morgenmad
  • Velkomstmiddag på Steigenberger
  • 2 nætter i dobbeltværelse på Hilton Hotel Dresden inkl. morgenmad
  • 2 koncertbilletter og 3 operabilletter som beskrevet
  • Rundtur i Berlin
  • John Christiansen deltager på turen som operaekspert
  • Dansk teknisk rejseleder

Mod tillæg:

  1. Kategori 1 billet til Barenboim/Kaufmann koncert den 7. oktober: kr. 225
  2. Enkeltværelse kr. 2.975
  3. Operamenu i Dresden den 8. oktober. kr. 250
  4. Billet til ”Grünes Gewölbe” kr. 90
  5. Afbestillingsforsikring kr. 765
  6. Rejseforsikring kr.120

Prisen inkluderer ikke: 

  1. Sygeafbestillingsforsikring
  2. Rejseforsikring
  3. Måltider ud over de nævnte
  4. Drikkepenge

Bestilling:

Rejsen bestilles ved Mangaard Travel Group A/S, Valhal Vej 1, 8230 Åbyhøj, Tlf. 86 76 48 40, Email: team@mangaard-travel.dk  
Efter tilmeldingen fremsendes faktura på rejsens pris. Depositum på kr. 4.000 indbetales 8 dage efter fakturadato, og restbeløbet betales senest 60 dage før afrejse.

Online tilmelding her... 

Afbestilling:

Ved afbestilling senest 60 dage før afrejse er depositum tabt. Ved afbestilling mellem 60 dage før afrejse og afrejsedato er hele rejsens pris tabt.

Afbestillingsforsikring:

Vi anbefaler at tegne afbestillingsforsikring til dækning af rejsens pris i tilfælde af sygdom. Forsikringen skal tegnes og betales ved bestilling af rejsen og kan ikke annulleres eller refunderes.

Rejseforsikring:

Den danske sygesikring dækker IKKE for sygehjemtransport fra Tyskland. Tegn derfor rejseforsikring.

Deltagerantal:

Rejsen gennemføres ved min. 25 deltagere og maks. 43. Ved for få tilmeldinger vil rejsen blive aflyst senest 60 dage før afrejse.

Ændringer og aflysninger:

Der tages forbehold for pris- og kursstigninger, herunder brændstoftillæg, samt andre forhold Mangaard Travel Group A/S er uden indflydelse på. 

Rejsegarantifonden:

Mangaard Travel Group A/S er medlem af Rejsegarantifonden reg. nr. 1088. 

 

Se printvenlig PDF udgave af programmet her...

Berlin_skyline 

Daniel Barenboim

 

Staatoper_Berlin

 

Angela_Gheorghiu

 

Deutsche Oper

 

Dresdner_Frauenkirche

 

Eigils_Silins

 

Janus_Kaufmann

 

Semperoper_Dresden

 

Kaufmann_og_Gheorghui_i_Traviata

 

 

 

 

E-mail: team@mangaard-travel.dkTlf.: +45 86 75 20 88Fax: +45 86 75 29 88