Rundrejser med rejseleder
- Albanien rundrejse
- Castros gamle Cuba
- Cuba i en brydningstid
- Islandske højdepunkter
- Kejserens Kina - fra Beijing til Chengde
- I Fregatten Jyllands kølvand til Edinburgh og Shetland
- Thailand rundrejser
- Eventyr i Vestlige USA med dansk rejseleder
- USA rundrejser med engelsk rejseleder
Turfakta

Turen kort:
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Ankomst Beijing og Himlens Tempel
Dag 3: Minggravene og Den Kinesiske Mur
Dag 4: Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By
Dag 5: Sommerpaladset, silkefabrik og Kung Fu Show
Dag 6: Beijing - til fri disposition
Dag 7: Beijing til Chengde
Dag 8: De Otte Ydre Templer
Dag 9: Chengde til Beijing
Dag 10: Shopping og Peking And
Dag 11: Hjemrejse
Afrejser og priser i 2012:
11. maj - 21. maj kr. 13.950
7. - 17. september kr. 14.450
Enkeltværelsestillæg kr. 1.795
Prisen inkluderer:
• Flyrejse Danmark – Beijing t/r m/Finnair
• Lufthavnsskatter og afgifter
• Forplejning ombord på flyene
• Ophold på firestjernet hotel i delt dobbeltværelse
• Helpension på nær frokost dag 6 og 10
• Alle transfers, udflugter og entréer til nævnte seværdigheder
• Dansk rejseleder
• Lokale engelsktalende guider
• Drikkepenge til lokale guider og chauffører
• Bidrag til Rejsegarantifonden og ansvarsrisikoforsikring
• Visum til Kina (gruppevisum)
Prisen inkluderer ikke:
• Sygeafbestillingsforsikring
• Rejseforsikring
• Drikkevarer
• Drikkepenge
Forkortelser:
M: morgenmad
F: frokost
A: middag
Visum:
Der kræves visum til Kina for danske statsborgere. Visum er inkluderet i rejsens pris. Der skal indsendes tydelig kopi af passet til Mangaard Travel ved bestilling af rejsen. Passet skal være gyldigt min. 6 mdr. efter indrejse i Kina.
Betingelser:
• Ved bestilling betales depositum på kr. 3.000
• Restbeløbet betales 8 uger før afrejse
• Rejsen gennemføres ved min. 20 og maks. 34 deltagere
• I tilfælde af for få tilmeldinger aflyses rejsen senest 6 uger før afrejse
Forbehold:
Mangaard Travel Group gør opmærksom på, at alle programpunkter vil være inkluderet i turen, men oplevelserne kommer muligvis i anden rækkefølge end beskrevet i programmet.
Den Forbudte By. Hutonger. Chi gong. Drager.

| |
| 11. - 21. maj 2012 | 13.950,- |
| 07. - 17. september 2012 | 14.450,- |
| Individuel rejse til Kina | Kontakt os for pris |
Snak med en Kina specialistØnsker du uddybende information om mulighederne for rejser til Kina, så kontakt os: | |
| Telefon: | 86 75 20 88 |
Kejserens Kina - fra Beijing til Chengde
11 dages rundrejse med dansk rejseleder
I Beijing og Chengde ligger nogle af kejsertidens vigtigste og smukkeste bygninger og anlæg. Steder, som hele verden beundrer, og som idag er på UNESCOs verdensarvsliste. På denne rejse hører vi både om kinesisk historie og nutid. Vi oplever de store seværdigheder fra hutonger til Himlens tempel, fra gymnastik i Beihai Park til Kong Fu Show, fra den imponerende mur til det lige så imponerende jagtpalads i Chengde.
Download programmet
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Afrejse fra København via Helsinki til Beijing. Ombord er fuld forplejning inkluderet. (F,A)
Dag 2: Ankomst Beijing og Himlens Tempel

Vi ankommer i Beijing midt på formiddagen. Efter pas- og visumformaliteterne er overstået, mødes vi med vor lokale, engelsktalende guide og kører til en lokal restaurant, hvor vi spiser frokost.
Derefter tager vi hul på oplevelserne. Turen går til Himlens Tempel, som er et af de smukkeste bygningsværker i Kina. Det var det gamle Kinas helligste sted, der hvor kejseren hvert år bad til guderne om en god høst. Templet blev indviet i 1420 under Mingdynastiet og hele området dækker i dag 270 hektar.
Efter besøget i Himlens Tempel kører vi til Hotel Paragon. Det er et godt firestjernet hotel med alle faciliteter. Hotellet ligger meget centralt midt i Beijing, ikke langt fra den Himmelske Freds Plads og shoppingområdet. Efter tjek ind på hotellet samles vi igen og går ud for at spise middag. (F,A)
Dag 3: Minggravene og Den Kinesiske Mur
En meget spændende dag venter. Vi skal bl.a. besøge Minggravene, hvor 13 af Ming-dynastiets 16 kejsere ligger begravet. Gravstedet var omhyggeligt udvalgt, så bjergene mod vest, nord og øst beskyttede mod de onde ånder, der blev båret ind af nordenvinden. Åndernes Allé er en lang marmorbelagt allé flankeret af høje marmorfigurer af fabeldyr, løver, kameler, generaler og embedsmænd. Den fører os frem til den største af gravpladserne. Her er kejser Yong Le begravet. Han byggede Den Forbudte By og Himlens Tempel, og som gjorde Beijing til hovedstad. I den smukke omgivende dal ligger mange frugtplantager med bl.a. ferskner og granatæbler.
Forude venter et af turens absolutte højdepunkter, Den Kinesiske Mur eller Den Store Mur, som kineserne kalder den. Muren er et enestående bygningsværk, der strækker sig over næsten 7000 km. Den blev bygget på ca. 10 år fra 221 f.kr. af mere end 300.000 slaver, fanger, tvangsudskrevne bønder og soldater. Muren skulle beskytte Kina mod de barbariske mongoler, der fra nord angreb riget i midten. Muren ligger på bjergryggen og bugter sig vej gennem bjergene, så langt øjet rækker.
Siden gør vi stop ved en cloisonné- fabrik, hvor vi ser, hvorledes dette specielle kinesiske emaljeringshåndværk bliver udført. Der bliver fremstillet alt fra bitte små nipsting til meget imponerende, mægtige halvanden meter høje vaser. Vi er tilbage i Beijing sidst på eftermiddagen. (M,F,A)
Dag 4: Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By

Dagen starter i den meget smukke Beihai Park, der er et af de bedste eksempler på en klassisk kinesisk have. Om morgenen er det også et rigtig godt sted at opleve den almindelige kinesers start på dagen: når parken åbner står mænd og kvinder i kø, for at komme ind og udøve taichi, danse, gøre gymnastik, synge og spille musik. Parkens historie går helt tilbage til år 1100 og rummer bl.a. den tibetanske Hvide Dagoba, som blev bygget i 1651 til minde om det første besøg af Dalai Lama. Desuden finder man også den berømteste af Kinas dragemure i parken, De Ni Dragers Mur.
Vi fortsætter med en tur ind i en hutong, som er den gamle traditionelle bebyggelsesmåde. Turen foregår i cykeltaxi, richshaws, gennem de meget snævre gader og gyder. Her ser vi tydeligt, hvorfor beboerne må søge ud i parkerne for at få plads til at røre sig. Boligerne i hutongerne består normalt af et eller to rum, køkkenet er oftest udenfor i en lille gårdhave, og toiletter hører til sjældenhederne. Her kommer man virkelig tæt på kineserne, og får et indtryk af, hvordan de bor.
Forude venter Den Himmelske Freds Plads, som er verdens største plads. Den er omgivet af Maos Mausoleum, Folkets Store hus og Den Forbudte By, hvor Maos portræt våger over indgangsporten. Vi går videre ind i Den Forbudte By, som var kejsernes private bolig omgivet af høje mure og dybe voldgrave. Her boede flere end 15.000 mennesker, som alle opvartede kejseren. Byen fik navnet Den Forbudte By, fordi menige mennesker betalte med livet, hvis de vovede sig indenfor murerne.
Om aftenen skal vi opleve kokkekunsten fra det sydlige Kina, Sichuan. (M,F,A)
Dag 5: Sommerpaladset, silkefabrik og Kung Fu Show

Vi starter dagen med at køre til Sommerpaladset, der engang lå langt ude på landet. Sommerpaladset blev Qing-dynastiets sidste store byggeri. Her findes over 3000 bygninger i en smuk natur med en kæmpe sø og bjergene i baggrunden. Vi skal vandre ad en 728 meter lang, flot dekoreret korridor, som vil hensætte os i dyb beundring for området, som ligger i udkanten af Beijing, 12 km fra Den Forbudte By. Efter frokost på en lokal restaurant fortsætter vi med besøg på en silkefabrik. Her får vi et rigtig godt indblik i, hvordan den kinesiske silke udvindes. I forbindelse med fabrikken ligger der også et udsalg, hvor vi kan købe nogle af de smukke stoffer med hjem.
Efter middag på en lokal restaurant, runder vi dagen af med et fremragende Kung Fu Show. Showet er en fantastisk opvisning baseret på de oldgamle kinesiske kampsportstraditioner. I modsætning til, hvad mange tror, handler Kung Fu ikke om at lære at slås. Derimod følger man en ung munk, som gennem sin Kung Fu træning opnår en større indsigt i læren om livet. (M,F,A)
Dag 6: Beijing - til fri disposition
Dagen er til fri disposition. Rejselederen står bi med gode råd og vejledning til planlægningen af dagen.
Shopping er et helt kapitel for sig selv i Kina, hvor det meste er væsentligt billigere end i Danmrk, så det kunne være et af målene for dagen! (M,A)
Dag 7: Beijing til Chengde
I dag går turen med bus til Chengde, som ligger i bjergene 230 km fra Beijing. Busturen gennem det smukke landskab af marker, floder og bjerge er i sig selv en oplevelse. Chengde var gennem flere hundrede år kejserfamiliens sommerresidens, når kejseren skulle på jagt. Den kejserlige park, Bishu Shanzhuang eller Mountain Resort, er næsten 6 km² stor, og inde i den ligger en lang række smukke paladser og elegante pavilloner. Hele parkområdet er en nøje planlagt have, hvor alle de kinesiske skønhedsprincipper med træer, stier, vand, sten og bjerge er overholdt. Parken blev allerede i 1994 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Når vi ankommer til Chengde, tjekker vi ind på hotellet og spiser frokost. Derefter tager vi ud for at opleve den kejserlige park, hvor vi tilbringer det meste af eftermiddagen.
I Chengde skal vi bo på Chengde Yunshan Hotel, som er et godt firestjernet hotel. (M,F,A)
Dag 8: De Otte Ydre Templer
I dag venter et andet af rejsens absolutte højdepunkter. Vi skal på en fantastisk heldagsudflugt til De Otte Ydre Templer, som ligger utroligt smukt på bjergsiden. Templerne blev bygget i perioden 1703 – 1790. Vi besøger bl.a. Putuo Zongcheng Templet, det største af de berømte templer. Dette smukke tempel er bygget i kinesisk, tibetansk og mongolsk stil og er en kopi af det smukke Potala Palads i Lhasa i Tibet. Siden besøger vi det tibetanske tempel Puning, hvor en 22 meter høj træbuddha står. Den er med sine imponerende 42 arme den største i Kina. (M,F,A)
Dag 9: Chengde til Beijing
Fra morgenstunden tager vi til en landsby i nærheden af Chengde, hvor vi oplever kontrasten mellem den moderne storby Beijing og det almindelige liv på landet. Vi besøger også et lokalt kinesisk hjem og får indblik i en dagligdag i verdens største land.
Efter landsbybesøget venter en helt anderledes oplevelse. Papirklip er en klassisk kinesisk kunstform, og vi besøger en berømt papirklipper, hvor vi kan opleve hvilke fantastiske billeder, der kan fremkomme med smukt silkepapir, fine sakse og dygtigt håndværk.
Efter frokost tager vi til banegården og drager tilbage til Beijing med tog. På turen ser vi landskabet på en helt anden måde. Vi kører forbi marker med kinakål, hvede, soja og majs. Vi får faktisk også et glimt mere af Den Kinesiske Mur ved Simatai. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotel Paragon i Beijing. (M,F,A)
Dag 10: Shopping og Peking And
Dagen er til fri disposition.
Vi mødes til afslutningsmiddag: den berømte Peking And. (M,A)
Dag 11: Hjemrejse
Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen. Vi flyver sidst på formiddagen mod Helsinki, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Vi skifter fly og flyver den sidste strækning til København. (M)
