Tur fakta:

Turen kort:
Dag 1: Udrejse Danmark - Havana. Velkomstmiddag.
Dag 2: Heldagssightseeing Havana.
Dag 3: Havana i Ernest Hemingway’s fodspor.
Dag 4: Pinar del Rio og Viñalesdalen.
Dag 5: Havana - Cienfuegos inkl. sightseeing - Trinidad.
Dag 6: Heldagstur til Trinidad og Sukkermøllernes Dal.
Dag 7: Trinidad - Remedios City inkl. "sukkertur" - Santa Clara.
Dag 8: Santa Clara med besøg ved Museo Memorial al Che - Varadero.
Dag 9: Badeferie Varadero.
Dag 10: Badeferie Varadero. Afslutningsmiddag.
Dag 11: Hjemrejse Havana - Danmark.
Dag 12: Hjemkomst til Danmark.
Afrejser og priser:
18.01.-29.01.2012 kr. 18.875
15.02.-26.02.2012 kr. 17.925
12.03.-23.03.2012 kr. 17.925
02.04.-13.04.2012 kr. 17.925
Afrejser i efteråret 2012 - forhør nærmere!
Tillæg:
Enkeltværelsestillæg kr. 1.120
Visum pr. person kr. 300
Samlet sygeafbestillings- og rejseforsikring kr. 1.102
Prisen inkluderer:
• Flyrejse fra Billund eller København til Havana med Air France/KLM t/r
• Lufthavnsskatter
• Forplejning ombord på flyene
• 4 nætter på hotel Mercure Sevilla i Havana
• 2 nætter på hotel Club Amigo Ancon i Trinidad
• 1 nat på hotel Cubanacan Los Caneyes i Santa Clara
• 3 nætter på hotel Blau Varadero i Varadero
• Helpension – og all inclusive dag 5, 6 og fra dag 8 om aftenen
• Alle transfers og udflugter som beskrevet
• Dansk rejseleder
• Lokal engelsktalende guide
• Drikkepenge til chauffør og lokalguide
• Bidrag til Rejsegarantifonden og ansvarsrisikoforsikring som følge af EU-lovgivning
• Cubansk udrejseskat 25CUC
Prisen inkluderer ikke:
• Sygeafbestillingsforsikring
• Rejseforsikring
• Drikkevarer
• Drikkepenge ud over de nænvte
Visum:
Der kræves visum til Cuba for danske statsborgere. Mangaard Travel er autoriseret til at udstede cubansk visum. Hvis Mangaard Travel skal udstede visum, skal du indsende tydelig kopi af passet, gerne en scanning, der sendes på mail.
Forsikring:
Pr. 1.maj 2010 skal alle indrejsende til Cuba have rejseforsikring, og du skal medbringe en engelsksproget erklæring herom fra dit forsikringsselskab.
Deltagerantal:
Minimum 20 og maximum 27 gæster.
Forbehold:
Vi tager forbehold for rækkefølgen af de beskrevne oplevelser, evt. ændring af hoteller samt aflysninger/lukninger.
Vi tager ligeledes forbehold for ændring i flyafgangstider, skatter, afgifter og valutakurser.
Salsarytmer. Cigarer. Havana Club.

Bestil Castro's gamle Cuba | |
18. - 29. januar 2012 * udsolgt * | 18.875 |
08. - 19. februar 2012 * udsolgt * |
|
12. - 23. marts 2012 * udsolgt * | 17.925 |
02. - 13. april 2012 * udsolgt * | 17.925 |
Snak med en Cuba specialistØnsker du uddybende information om mulighederne for rejser til Cuba, så kontakt os: Telefon: 86 75 48 40 | |
Castros gamle Cuba
12 dages rundrejse med dansk rejseleder
Cuba er livsglæde, rytmer, kridhvide sandstrande med kokospalmer og et fantastisk landskab. Cuba er frodig vegetation, tobaksplanter og sukkerrør. På Cuba er bybilledet præget af gamle amerikanerbiler og hestevogne. Cuba er et levn fra en svunden tid, hvor faldefærdige bygninger i dag står side om side med kolonitidens smukke arkitektur. Cuba er en perle.
Dag 1: Danmark – Havana
Vi flyver fra Billund/København via Paris eller Amsterdam til Havana, hvor vi ankommer sidst på dagen. Efter told og immigration, mødes vi med vor lokale engelsktalende rejseleder, som følger os til det 4-stjernede Hotel Mercure Sevilla, hvor vi bor de kommende 4 nætter. Hotellet er indrettet i en pragtfuld kolonitidsbygning og ligger i hjertet af den gamle historiske bydel i Havana. Efter indkvarteringen spiser vi velkomstmiddag på hotel Sevilla.
Dag 2: Havana
Vi starter dagen i det historiske centrum i Cubas fantastiske hovedstad, der allerede i 1982 blev erklæret for verdensarv af UNESCO. Bybilledet i Havana er dog helt specielt, for her går skønhed og forfald hånd i hånd: pragtfulde bygninger fra kolonitiden, nogle i stærkt forfald understøttet af bjælker og planker, andre smukt restaureret så de udstråler fordoms rigdom. Ofte er store amerikanerbiler fra 50’erne parkeret på gaden foran, andre steder bevæger en gammel russisk Lada eller en hestetrukken kærre sig langsomt forbi. Vi besøger en cigarfabrik, hvor vi følger hele processen i fremstillingen af en rigtig ”havanneser”, der stadig rulles i hånden.
Derefter gør vi et kort stop ved den tidligere regeringsbygning El Capitolio, der på mange måder minder om United States Capitol i Washington. Herfra spadserer vi videre en tur gennem Plaza de la Cathedral og Plaza de Armas. Vi runder formiddagen af på Havana Club Rum Museum. Efter frokost fortsætter vi til det nye Jorn Museum, som vi selvfølgelig også skal besøge. Asger Jorn malede i bygning 19 vægmalerier under sit ophold i 1968.
Herefter kører vi til Havanas moderne bydel, hvor vi bl.a. besøger Revolutionspladsen samt Miramar, som er en af Havanas rigeste forstæder, og hvor mange ambassader ligger.
Dag 3: Havana
I dag følger vi i Ernest Hemingway’s fodspor rundt i den by, han elskede så højt. Den kendte amerikanske forfatter, som i 1954 modtog Nobelprisen i Litteratur, er én af de mest kendte legender på Cuba. Vi starter med et besøg ved netop Ernest Hemingway’s hus ”La Vigia”, som i dag er museum. Dernæst besøger vi det lille hyggelige fiskerleje Cojimar, som var Hemingway’s foretrukne sted. Vi spiser naturligvis frokost på restauranten ”La Terraza”, hvor Hemingway altid indtog sin frokost og nød den smukke udsigt. Vi fortsætter så til den gamle bydel i Havana og opsøger baren ”El Floridita”. Her nød Hemingway drinken Daiquiri, der siden er blevet verdensberømt. Vi følger også her i Hemingway’s fodspor og nyder en Daiquiri på baren inden vi runder dagen af med at besigtige baren “Bodeguita del Medio”. Drinken Mojito var her Hemingway’s foretrukne, som jo har den verdensberømte cubanske rom som hovedingrediens. Den må vi naturligvis også smage.
Dag 4: Pinar del Rio og Viñalesdagen
Fra Havana går turen mod vest til Pinar del Rio. Her afløses det flade landskab af grønne bjerge. Provinsen Pinar del Rio er kendt som det sted, hvor verdens bedste tobak kommer fra. Klimaet i området er helt specielt, og det har sammen med den frugtbare jord skabt grobund for den tobak, der bruges til de verdensberømte cigarer. Vi gør et kort stop i Pinar del Rio by, inden vi fortsætter frem til Vinãlesdalen, der er et af Cubas ældste landskaber. Viñalesdalen er kendt for sine smukke og særegne ”mogotoes”; klippeformationer dannet af kalksten. Klippeformationerne rejser sig mange steder nærmest lodret op af jorden og danner en meget smuk og særpræget kontrast til de flade tobaksmarker. Vi besøger et udsigtspunkt, hvor vi nyder det flotte kig ud over dalen. Vi gør også stop ved klippen Dos Hermanas, hvor den cubanske kunstner Leovigildo González har malet det gigantiske maleri ”El Mural de la Prehistoria”. I klippeformationerne findes der også et helt system af drypstenshuler. Vi besøger La Cueva del Indio, som er en flot hule med en underjordisk flod, hvor vi går og sejler forbi stalagmitter og stalaktitter.
Dag 5: Havana – Cienfuegos – Trinidad
I dag lægger vi Havana bag os og sætter kursen mod sydøst til provinsen Cienfuegos. Vi tager på sigthseeing i Cienfuegos, der er kendt som "sydens perle", og blev i 2005 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste pga. de smukke neoklassicistiske bygninger, og fordi byen er et velbevaret eksempel på tidlig byplanlægning. Ved Cienfuegos Bugtens munding blev fæstningsværket "Castillo de Jagua" opført allerede i 1700-tallet. Selve byen blev dog først grundlagt i 1819, i øvrigt som den eneste på Cuba grundlagt af franske kolonister. Helt fra begyndelsen har Cienfuegos været en vigtig havn for udskibning af "det cubanske guld" sukkeret, men også af kaffe og tobak. I dag er Cienfuegos stadig en vigtig havneby med en rolig og indbydende proviensiel sydlandsk stemning med gågader, torve og pladser. Paseo del Prado Boulevarden er byens akse, som det kvadratiske vejnet udgår fra. Boulevarden er meget smuk, fordi nederste etage af alle de 2- og 3-etagers bygninger langs boulevarden er en kolonnade med smukke søjler ud til vejen og marmorfortov. Vi besøger også Jose Marti Parken og Tomás Terry Teatret, der ved indvielsen i 1890'erne var et af Cubas fineste teatre.
Vi spiser frokost på Yacht Club Cienfuegos Restaurant, og runder vores ophold i Cienfuegos af med en sejltur i bugten. Herefter fortsætter vi til Trinidad, hvor vi skal bo de kommende 2 nætter på det 3-stjernede hotel club Amigo Ancón, der ligger direkte ned til stranden. Hotellet har også swimmingpool, underholdning og aktiviteter . Hotellet er all inclusive, så lokale drikkevarer er også inkluderet til måltiderne.
Dag 6: Trinidad og Sukkermøllernes Dal
Trinidad blev grundlagt tilbage i 1514, og blev af UNESCO i 1988 udpeget som verdensarv. Byen er en kulturel og historisk perle, som uanset stridigheder har fået lov at forblive, som den altid har været: lave bygninger langs brolagte gader. Byen er lukket for trafik, og derfor oplever vi det hele til fods. Vi besøger Plaza Mayor, og La Canchanchara Bar, hvor vi smager en typisk lokal cocktail ”Canchanchara”. På Det Romantiske Museum får vi et indblik i, hvad sukkermarkerne frembragte af rigdomme for sukkerbaronerne. Vi kører en tur i ”Sukkermøllernes Dal”, Valle de los Ingenios, der også er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Der er egentlig tale om 3 dale: San Luis, Santa Rosa and Meyer, der tilsammen er 12 km lang. Da den cubanske sukkerproduktion var på sit højeste, lå der her omkring 50 sukkermøller og 30.000 slaver arbejdede her. Vi kører til et udsigtspunkt, hvor vi har et smukt udsyn over dalen.
Dag 7: Trinidad – Remedios City – Santa Clara
Efter morgenmaden lægger vi Trinidad og den caribiske kyst bag os og sætter kurs mod den historisk vigtige by, Santa Clara. På vejen gør vi et stop i Remedios City, hvor vi skal hele vejen rundt om sukkerproduktionen. Vi besøger sukkermuseet i Remedios, kører en tur med toget, der stadig er trukket af et damplokomotiv, besøger en sukkerfabrik, og endelig besøger vi en sukkerfarmers hjem og oplever, hvorledes en landmandsfamilie bor i denne del af verden.
Hen på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel i Santa Clara, hvor vi skal bo en enkelt nat på det 3-stjernede hotel Cubanacan Los Caneyes.
Dag 8: Santa Clara – Varadero
Santa Clara er udråbt til Cubas midtpunkt, og byen har flere gange spillet en central rolle i Cuba’s historie. En af de vigtigste begivenheder var afsporingen af et militærtog i udkanten af byen, foretaget af revolutionstropperne under Che Guevaras ledelse i 1958. Afsporingen førte til hårde kampe mellem revolutionstropperne og regeringstropperne. Da slaget efter 3 dage var tabt, erkendte Batista sit nederlag og forlod samme dag Cuba. Che Guevara blev udråbt som folkehelt og overalt i byen ses hans billede stadig i dag. Hvad mange ikke ved er, at Che Guevaras jordiske rester efter fundet i Bolivia i 1997 blev ført til Santa Clara, hvor han fik en statsmandsbegravelse. Vi besøger det pansrede tog, Loma del Caprio, hvor guerillatroppens gamle ejendele findes, og endelig Museo Memorial al Che ved Plaza de la Revolución og mausolæet.
Fra Santa Clara går turen videre nordpå til badebyen Varadero. Vi ankommer til Varadero midt på eftermiddagen. Vi bor de kommende 3 nætter på det 4-stjernede hotel Blau Varadero. Det er et pragtfuldt "all inclusive" hotel, hvor alle måltider og drikkevarer er inkluderet. Maden i buffeten er meget lækker, og servicen samt betjeningen over det hele er efter cubanske forhold helt i top. På hotellet er der gode muligheder for at sidde i bløde stole i både pianobar og i en anden bar indendørs. 24-timers snackbar ligger ved stranden. Der er tennisbaner, gratis salsaundervisning og spanskundervisning. Der er et lækkert område med pool, spa og græs inden stranden.
Dag 9 og 10: Varadero
Dagene er til fri disposition. Rejselederen træffes i hotellets reception kl. 9–10.
Sidste aften dag 10 er der fælles afslutningsmiddag.
Dag 11: Varadero - Danmark
Efter en fantastisk rejseoplevelse er der over middag transfer til lufthavnen i Havana, hvorfra vi flyver til Danmark via Paris eller Amsterdam.
Dag 12: Hjemkomst til Danmark
Vi skifter fly i Paris eller Amsterdam og ankommer i Danmark midt på dagen.
