Skønne mennesker. Azurblåt hav. Antikkens ruiner.

Albanien rundrejse

fra lukket land til kommende turistmål

m/Anders Errboe som rejseleder 

04. - 11. oktober 2012

   download program her    

Da østblokkens kommunistiske styrer faldt sammen omkring 1990, var Albanien ingen undtagelse. Et land, som havde været næsten hermetisk lukket for kontakt med Vesten, åbnede sig for omverdenen. Politisk har der været op- og nedture for landet, men ét står fast: Albanien besidder en skønhed både naturmæssigt, men også historisk og befolkningsmæssigt, som gør det værd at besøge landet. Der er enestående, uberørte naturområder, en venlig befolkning, fantastiske ruiner fra antikken, skønne byer og vidunderlige strande, hvor lune bølger endnu i oktober lokker badegæster. Dertil kommer et køkken, der på fornemste vis har kombineret græsk og italiensk mad – og derved fået et endnu bedre resultat, endda tilsat gode lokale vine. Albanien er et stykke unikt Europa.

Dag 1: København – Durres

Vi flyver fra København via Wien til Tirana. Efter immigration og told bliver vi mødt af vores lokalguide, og vi kører til kystbyen Durres.  Vi tjekker ind på hotel Dolce Vita, et godt turistklasse hotel, hvor vi skal bo en nat. Hotellet har en stor swimmingpool, og ligger direkte ud til Adriaterhavet.
Durres er en af Albaniens vigtigste havnebyer og en af landets ældste byer. Alt er dog ikke fortid, byen emmer i dag af feriestemning, som kun byer med skønne sandstrande og pragtfuldt badevand gør det – mange albanere, makedonere, serbere og kosovoer holder nu om dage ferie i byen.
Middag på hotellet.

Dag 2: Durres – Apollonia – Vlora

For mere end 2500 år siden, i 627 f.v.t. koloniserede grækerne det spæde samfund på halvøen, og kaldte byen Epidamnos , og det blev senere, under romerne, til Dyrrachium. Byen rummer en række levn fra både det græske og det romerske overherredømme. Durres var den vigtigste havne- og handelsby på den berømte Via Egnatia, der forbandt Rom og Byzans. Store dele af det antikke Durres sank i havet eller kollapsede som følge af jordskælv i slutningen af 1200-tallet og blev siden dækket til.  På den gamle havn står det venetianske tårn og herfra løber den byzantinske bymur op til det smukke romerske amfiteater –disse bygningsværker står som monumenter over Albaniens forhistorie.
 Vi begynder dagen med at besøge det smukke amfiteater, der for få år siden blev udgravet.  Teatret havde plads til 15.000 tilskuere og fremstår i dag delvis renoveret. Et af de helt særlige klenodier her er en tidlig kristen krypt med et særdeles velbevaret mosaikbillede på væggen. 
Herefter afgang til et af turens højdepunkter, Apollonia. Ruinerne af den historiske by ligger smukt på toppen af en bakke, og herfra kan man skue ned over skråningerne og ud over landskabet mod nord, øst og syd. Mod (syd)vest lå havnen ved floden Vjosa. Inden for bymuren fandtes en kilde. Altså det perfekte sted til forsvar. De nederste sten i bymuren er sat af illyrerne, derover ser man den græske byggestil, højere oppe den romerske.  Også denne by led en krank skæbne som følge af et jordskælv, der ændrede flodens løb. I løbet af få årtier mistede byen sin position. I 1400-tallet blev bakketoppen hjemsted for et byzantinsk kloster og kirken St. Maria. Under udgravningerne af Apollonia er der fundet en række meget smukke hvide marmorstatuer, som er udstillet på stedet.
Undervej fra Durres til Apollonia besøger vi endvidere Ardenica Klosteret, der ligger meget smukt og afsides på en bakketop. Klosterkirken er udsmykket med frescoer af Zografi brødrene, der var berømte ikonmalere på Balkan.
Sidst på eftermiddagen kører vi til Vlora, hvor vi skal bo en nat på hotel Pavaresia. Vi spiser middag på hotellet.

Dag 3: Vlora – Saranda

Vlora er i moderne tid kendt som byen, hvor Albanien i 1912 blev et selvstændigt land, og den første albanske regering blev udnævnt under ledelse af landsfaderen Ismail Qumali. Vlora er endvidere kendt for sit milde klima og er den sydligste by på den albanske riviera.
Fra Vlora kører vi via Orikum op gennem bjergene og gennem Llogora Nationalpark, hvor vi ser mange smukke pinjelunde. Der er en formidabel udsigt ned over kysten og vandet. Fra højdedragene går det igen ned mod kysten ved Saranda. Vi kører gennem traditionelle landsbyer som Dhermi, Himara og Borsh, der i Albanien er kendt for citrus og oliven. Langs vejen færdes hyrder med deres fåre- og gedeflokke. Fra tid til anden står der en bod med pragtfuld honning, god lokal vin eller smukke træskærerarbejder.  Undervejs gør vi et stop ved Porto Palermo, der var den berømte hærfører Ali Pasha Tepelenes fæstning, og hvorfra han gennem en menneskealder regerede ”sit” land, Albanien, der på det tidspunkt egentlig var en del af det ottomaniske rige. Sidst på eftermiddagen kommer vi til hovedbyen i syd, Saranda, hvorfra der er færgeforbindelse til Korfu. Saranda er en dejlig ferieby med et godt udbud af restauranter og barer.
Vi bor to nætter på hotel Brilant. Hotellet ligger tæt på strandpromenaden, så efter middagen er mulighed for en aftenslentretur, og måske en kop kaffe eller et glas vin på en af de mange caféer eller beværtninger langs vandet.

Dag 4: Butrint Nationalpark

Fra morgenstunden kører vi ad en smal og snoet lokalvej til Butrint, der ligger ca. 20 km syd for Saranda. For ca. 85 år siden ”genopdagede” man den store græsk-romerske by Butrint, der blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1992 og i 2000 blev udlagt som nationalpark. Butrint er i særklasse, hvad græsk-romerske ruinbyer angår. Der er et fantastisk tempel for Asklep, et vidunderligt teater, offentlige badehuse, private villaer og et tidligt kristent dåbskapel med et underskønt mosaikgulv.
Vi kører tilbage til Saranda, og efter frokost går vi en sightseeingtur i byen. Derefter er der et par timer på egen hånd. Middagen spiser vi på Lekuresi Castle, højt over byen.

Dag 5: Saranda – Gjirokastra

Fra Saranda drager vi over bjergkæden mod det centrale Albanien, floden Drina og de frodige dale. Vores mål er bjergbyen Gjirokastra, der er fødeby for 2 kendte albanere: den afdøde diktator Enver Hoxha og Albaniens store forfatter Ismail Kadare, der i 2005 blev tildelt den første Man Booker International Prize. Hoxha’s rødder i byen har betydet, at den gamle del af middelalderbyen med den enestående arkitektur og de brolagte gader er bevaret i sin oprindelige form.  På toppen af bjerget vogter et uindtageligt fort, som under Hoxha’s styre var politisk fængsel. I dag bruges fortet dels som våbenmuseum, dels som koncertscene.  Fra fortet er der en fornem udsigt over det gamle Gjirokastra’s unikke grå stentage.  Ismail Kadare har skrevet en meget rost bog om Gjirokastra, der på engelsk hedder ”Cronicle of Stone”. Byen blev i 2006 optaget på UNSECO’s  verdensarvsliste.
Vi bor en nat på hotel Cajupi, der ligger for foden af fortet.  Vi spiser middag på en lokal restaurant.

Dag 6: Gjirokastra – Berat – Tirana

Vi kører fra Gjirokastra til Berat, og kommer undervejs gennem frodigt landbrugsland. I de flade dale før Berat ligger hundredvis af små monumenter over Hoxha’s regeringstid, bunkerne. Der er anslået 400.000 af dem fordelt over hele Albanien. De fleste husede et par soldater, enkelte er større og kunne rumme flere. De fleste steder ligger de grå og unyttige hen, mens ”civil indsats” nogle steder har betydet, at bunkerne er blevet malet i glade farver og mønstre.
Vi ankommer til Berat hen under middag. Berat er også optaget på UNESCOS verdensarvliste, og er lokalt kendt som “de tusinde vinduers by”.  Byen ligger i en kløft på begge sider af floden Osumi og på klippetoppene på begge sider af floden lå allerede før vor tidsregning forter, hvorfra man kunne kontrollere handlen mellem syd og lavlandet i nord. Vi besøger det velbevarede fort over bydelen Mangalem, hvor der i dag stadig er beboede familiehuse. Engang var der 42 kirker inden for murene, i dag er der 8 tilbage. Inden for fortets mure ligger også Onufri museet, hvor man kan se malerier og ikoner af den berømte albanske middelaldermaler Onufri, der endnu beundres for sin farvepalette, især er hans røde farve karakteristisk.
Inden vi besøger fortet spiser vi frokost på en lokal restaurant i Slotsgade, ”Rruga e Kalasë”, en gade der er brolagt med marmorbrosten – endda med indlagt mønster! Selv om gaden er ret stejl, er det en fin oplevelse at gå op til fortet.
Sidst på eftermiddagen lægger vi byen bag os og kører til Tirana, hvor vi skal bo de sidste to nætter på Hotel White Dream ca. 1½ km fra centrum.

Dag 7: Tirana – Kruja – Tirana

Vi lægger ud med city sightseeing i hovedstaden Tirana. Tirana omtales i annalerne i 1700-tallet som en handelsstation midtvejs mellem Rom og Istanbul.  Imidlertid er byens nutidige beliggenhed opstået efter Første Verdenskrig, da man valgte at forlægge hovedstaden til landets centrum. Tiranas centrum har smukke bygninger fra først i 1920’erne, mens boligkvartererne i høj grad er præget af betonbyggeri fra efterkrigstiden, huse, som mange steder i dag er malet i glade farver. Albanerne er et vennesælt folk, og derfor fremstår byen livlig og imødekommende. Alle gader udgår fra Skanderbegtorvet, hvor der står en statue af nationalhelten til hest. Vi ser Et´hem Bey-moskéen, de gamle regeringsbygninger, klokketårnet og Kulturpaladset samt Det Nationalhistoriske Museum, hvis facade er dækket af en meget imponerende og smukt udført socialrealistisk mosaik.
Efter byrundturen tager vi en udflugt til Kruja, der kan betegnes som Albaniens vugge. Kruja ligger smukt oppe på skråningen af Sari – Salltiku bjerget og var oprindeligt en middelalderborg. Herfra styrede nationalhelten Skanderbeg en hær af albanere, der slog en ottomanisk hær der var seks gange så stor. Dermed såede han kimen til troen på og ønsket om selvstændighed, der dog først kom i 1912. Vi besøger fortet, det spændende etnografiske museum og går gennem den gamle basar, hvor både antikviteter og moderne souvenirs kan købes.
Sidst på dagen er vi tilbage i Tirana, hvor vi spiser fælles afslutningsmiddag.

Dag 8 Tirana – Danmark

Dagen er til fri disposition, indtil vi kører til lufthavnen ca. kl. 13.00. Vi flyver via Wien til København, hvor vi ankommer først på aftenen.