TUR FAKTA:


TURPRISEN 2018:

Afrejse den 4. oktober:

Kr. 9.250,-

Prisen inkluderer:

Bustransporten som beskrevet, 4 hotelovernatninger i delt dobbeltværelse med bad, morgenmad, 1 middag, operabilletter i prisgruppe 1 (parket) den 5. oktober, prisgruppe 2 (parket) den 6. oktober, prisgruppe 2 (parket) den 7. oktober*, prisgruppe 1 og prisgruppe 2 i Elbphilharmonie den 7. oktober, en halvdags byrundtur med lokal guide i Hamburg, bustur til Lübeck, alle skatter og afgifter, samt medrejsende repræsentant fra Mangaard Travel.
Ps. Vi har endnu ikke fået endelig bekræftelse på billetter til Verdi’s ”Louisa Miller”.  

Enkeltværelse tillæg:

Kr. 1.330,-

Tillæg for prisgruppe 1 billet i Elbphilharmonie

Kr. 150,- (begrænset antal) 

Generelle Bestemmelser

Ved tilmeldingen indbetales et depositum pr. person: kr. 4.000,- samt beløbet for evt. afbestillingsforsikring.

Slutbetaling

Restbeløbet for rejsen skal være indbetalt senest 3 mdr. før rejsen påbegyndes, hvorefter billetter og øvrige rejsedokumenter fremsendes, således at De har dem i hænde ca. 1 uge før afrejsen.

Afbestilling

Indtil 3 mdr. før afrejse refunderes depositum med fradrag af kr. 2.500,- pr. person.
Mindre end 3 mdr. før afrejsen refunderes rejsens pris ikke; med mindre det lykkes os at sælge rejsen til anden side.
Vi anbefaler at tegne en sygdoms-afbestillingsforsikring. Forsikringen koster 5% af rejsens pris pr. person.
Den tegnede afbestillingsforsikring dækker omkostningerne i tilfælde af annullering pga. lægedokumenteret akut sygdom eller tilskadekomst.

Ændringer - aflysninger

Der tages forbehold for evt. ændringer i programmet. Den tekniske arrangør forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer forårsaget af manglende tilslutning eller andre årsager. Hvis kunden herefter ikke ønsker at deltage i rejsen, vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt, mens yderligere krav ikke kan gøres gældende.
Den tekniske arrangør kan med 20 dages varsel aflyse en planlagt rejse. Det indbetalte beløb vil da blive tilbagebetalt, mens rejsedeltageren herudover ikke kan gøre erstatning gældende.

Øvrige betingelser

Rejsen er i øvrigt omfattet af lov om pakkerejser nr. 472 af 30. Juni 1993. 





Musikweekend i Hamborg


Bestil rejsen til Hamborg her!

Musikrejse til Hamborg

Bestil

fra kr. 9.250

Snak med en ekspert i musikrejser!

Få information om rejsen til Hamborg samt vores andre aktuelle musikrejser.

Telefon:

86 75 48 40


Musikweekend i Hamborg 
4. - 8- oktober 2018

Turen til Hamborg byder på store operaforestillinger, men også på en koncert i Hamburgs nye vartegn, Elbphilharmonien, den store koncertsal m.m., som rejser sig ude i Elben i Hamborgs havn.
Turen inkluderer en koncert i Elbphilharmonien under ledelse af operaens musikchef Kent Nagano og to eller tre operaforestillinger.
De tre operaforestillinger dækker en bred vifte af stor opera, nogle af Hamburgoperaens mest attraktive forestillinger for et bredt publikum i tre meget roste og spændende opsætninger. 

 

Download pdf med programmet her! 

Musikrejse til Hamborg 4.-8. oktober 2018

Torsdag den 04. oktober

Kl. 09.30 afg. Musikhuset Århus  med påstigning ned gennem Jylland.
Kl. 19.30 Middag på Se7en Oceans, der ligger godt 10 minutters gang fra hotellet. Vi bor som altid tidligere på Baseler Hof kun et par hundrede meters gang fra operaen. 

Fredag den 05. oktober

Kl. 09.30 Busafgang med lokal guide på en halvdags byrundtur i Hamburg
Kl. 19.00-22.15 Opera, ”Die tote Stadt” på Hamburg Staatsoper

Den jyske Opera opførte for få år siden Korngolds „Die tote Stadt“, som blev en måske uventet, men overvældende publikumssucces. Korngold var kun 23 år, da hans opera blev uropført samtidig i Hamburg og Köln i 1920. Med sit kæmpeorkester skrev Korngold en melodirig og smuk musik med en pragtfuld klanglig rus, som befinder sig et sted mellem virkelighed og illusion. Enkemanden Paul (Charles Workman) har lukket sig inde i tankerne om fortiden. Byen Brügge er for ham billedet på døden og hans afdøde hustru Marie, hvis ejendele han har samlet om sig. Hans åbne trauma i mødet med en kvinde, danserinden Marietta (Allison Oakes), som for ham bliver Marie, vækker hans længsel. Han begynder at elske, men hvem?

Lørdag den 06. oktober

Kl. 09.30 Busafgang fra hotellet til den gamle hansestad Lübeck. Oplev den gamle bydel og nyd en frokost på egen hånd.
Kl. 18.30-22.30 Opera, ”Alcina” på Hamburg Staatsoper

Forestillingen er lang, men den byder på noget af den fineste musik, som Händel skrev. Denne forestilling blev sat i scene af Christian Loy tilbage i 2002, men den er bevaret af Hamburg operaen som et klenodie. Den er et væsentligt stykke operahistorie. Troldkvinden Alcina (Agneta Eichennholz) fører et vidunderligt sælsomt liv på sin ø. Hun lokker mænd til, forfører dem og forvandler dem til dyr, planter eller endog sten, når hun bliver træt af dem. Også den tapre kriger Ruggiero (Franco Fagioli) falder i hendes magt og synes håbløst fortabt, indtil hans forlovede Bradamante (Sonia Prina) kommer. Da begynder Alcinas fortryllede ø at vakle. 

Søndag den 07. oktober

Kl. 09.30 Busafgang fra hotellet til Elbphilharmonie.

Kl. 11.00 Koncert i Elbphilharmonie

Charles Ives’ 4. symfoni med kor og soloklaver og Beethovens populære violinkoncert. Philharmonisches Staatsorchester Hamburg. Dirigent Kent Nagano. Viktoria Mullova, violin. Christoph Grund, klaver. Amerikaneren Charles Ives var en ener, hvis musik stadig fortjener en større udbredelse i Europa. Han foregreb allerede meget i sin musik før Anden verdenskrig, som først blev opdaget i Europa senere. Ives var samtidig en succesrig forsikringsmand. Halvdelen af vore billetter er i dyreste prisklasse, den anden halvdel i næst dyreste prisklasse.

Kl. 19.00-21.30 ”Louisa Miller” i Hamburg Staatsoper (vi venter svar på, om vi får billetter hertil)
Verdis Louisa Miller med en fremragende verdensklasse-besætning med tenorenJoseph Calleja, som jeg betragter som verdens førende Verdi-tenor. Hør hans nyeindspilning med Verdi-arier på Decca. Operaen fordeler først billetterne til denneforestilling, når sponsorerne har købt, men vi er optimistiske. ”Luisa Miller” var Verdistredje opera over en tekst af Schiller. Alexander Joel dirigerer. Joseph Calleja syngerhelten Rudolfo, mens barytonen Vitalij Kowaljow er skurken Walter. Nino Machaidzesynger den eftertragtede Luisa, et af Verdis fineste sopranpartier, der kræver enmeget bevægelig dramatisk og tragisk sopran. Roberto Frontali synger hendesstakkels fader Miller, et af Verdis mest spændende barytonarier. 

Mandag den 08. oktober

Efter morgenmad check-out fra hotellet og bagagen om bord på bussen.

Kl. 10.00 busafgang Hamburg.

 

Turpris: Pris pr. person, kr. 9.250,-

Prisen inkluderer bustransporten som beskrevet, 4 hotelovernatninger i delt dobbeltværelse med bad, morgenmad, 1 middag, operabilletter i prisgruppe 1 (parket) den 5. oktober, prisgruppe 2 (parket) den 6. oktober, prisgruppe 2 (parket) den 7. oktober*, prisgruppe 1 og prisgruppe 2 i Elbphilharmonie den 7. oktober, en halvdags byrundtur med lokal guide i Hamburg, bustur til Lübeck, alle skatter og afgifter, samt medrejsende repræsentant fra Mangaard Travel.
Tidligere musikredaktør på Jyllands-Posten, John Christiansen og hustru Eva Christiansen deltager også i turen.

Tillæg for prisgruppe 1 billet i Elbphilharmonie, Kr. 150,- (begrænset antal)
Tillæg for enkeltværelse, kr. 1.330,-

Ps. vi har endnu ikke fået endelig bekræftelse på billetter til Verdi’s ”Louisa Miller”.  

Telefon erhverv: (+45) 86 75 20 88 Telefon ferierejser: (+45) 86 75 48 40

Rejsegarantifonden reg. nr. 1088